Skyhøje energipriser dæmper købelysten
Mange har efterhånden vænnet sig til det. Priserne på alt fra varer i indkøbskurven til el og varme stiger - og det i et historisk højt tempo.
August blev ingen undtagelse.
Ifølge en ny opgørelse fra Danmarks Statistik steg forbrugerpriserne 8,9 pct. i august i forhold til samme måned sidste år. Det er en stigning fra 8,7 pct. i juli.
- Det er den højeste årsstigning i forbrugerprisindekset siden januar 1983, hvor årsstigningen var 9,0 pct., skriver Danmarks Statistik.
Energipriserne buldrer opad
Det er især nødvendigheder som fødevarer, el og gas, der var med til at trække inflationen op i august.
Kategorien "varer", der for eksempel dækker over fødevarer, er i gennemsnit steget 13,4 pct. det seneste år. Det er den højeste stigning over et år siden september 1981.
Det er især energipriserne, der er steget mest. Gas er nu 142,6 pct. dyrere end i august 2021. Tilsvarende er prisen på el steget 54 pct.
Fra juli til august faldt prisen på el dog 1,3 pct., mens gas steg med 31,2 pct.
Også den helt almindelig mad i indkøbskurven er markant dyrere end for et år siden.
Mælk, ost og æg er steget 25,5 pct. i pris i forhold til for et år siden, viser statistikken. For kød gælder det tilsvarende 18 pct., mens brød og kornprodukter er steget 15 pct.
Bilisterne kan dog glæde sig over et pænt prisfald på benzin og diesel fra juli til august på henholdsvis 9 og 7 pct.
Rammer privatforbruget
Flere økonomer når frem til det samme regnestykke: Prisstigningerne koster nu en almindelig børnefamilie i omegnen af 40.000 kroner om året.
- Man skal betale næsten ti procent mere for den samme kurv varer som for et år siden. Det er en kæmpe ekstraregning, siger Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank.
Prisstigningerne får da også mange familier til at ændre vaner.
- Vi kan se, at forbrugerne spænder livremmen ind. Privatforbruget er faldet tre kvartaler i træk. Det kunne jeg godt forestille mig, vil fortsætte i de kommende måneder og kvartaler, siger han.
Ringe i vandet
Årsagen til de stigende priser skal blandt andet findes i Ruslands krig mod Ukraine, som har skabt bekymring for forsyningen af energi. Stigende energipriser gør det dyrere at producere andre varer, og dermed breder prisstigningerne sig.
Prisstigninger tog fart i starten af 2022
I Danmark er priserne i 2022 steget mere, end man har set i flere årtier. At priserne stiger er ikke unormalt, men stigningerne plejer at være på få procent. Eksempelvis har Nationalbanken som mål at sikre stabile priser.
Nationalbanken forsøger samtidig at holde kronekursen stabil i forhold til euroen. Dermed får Den Europæiske Centralbanks mål om prisstigninger på omkring to procent om året også betydning i Danmark.
Her kan du se, hvordan priserne har udviklet sidste august 2021:
- August 2021: 1,8 procent.
- September 2021: 2,2 procent.
- Oktober 2021: 3,0 procent.
- November 2021: 3,4 procent.
- December 2021: 3,1 procent.
- Januar 2022: 4,3 procent.
- Februar 2022: 4,8 procent.
- Marts 2022: 5,4 procent.
- April 2022: 6,7 procent.
- Maj 2022: 7,4 procent.
- Juni 2022: 8,2 procent.
- Juli 2022: 8,7 procent.
- August 2022: 8,9 procent.
Senest priserne steg med mere end i august var i januar 1983 - altså for næsten 40 år siden. Her var priserne 9 procent højere end i januar 1982.
Kilde: Danmarks Statistik
Der er mere i vente i den kommende tid, vurderer cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen.
- Priserne steg igen i august, men energipriserne er steget endnu mere siden, hvorfor inflationen ventes at være steget yderligere, når vi får septembertal, skriver hun i en kommentar.
Usikker fremtid
Ifølge cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er det i stigende grad sværere at gennemskue, hvilken vej udviklingen går de næste måneder. Det er dog fortsat mest sandsynligt med prisstigninger, vurderer han.
- Energipriserne hopper og danser og er i øjeblikket med til at definere inflationens retning. Der er desuden fortsat udsigt til brede prisstigninger for danskerne, hvor stadig mange virksomheder forventer at hæve priserne over den kommende tid, skriver han i en analyse.
Flere økonomer vurderer, at prisstigningerne vil ligge på et højt niveau i hvert fald et stykke ind i 2023.
/ritzau/